Spar penge ved at bruge disse tøj tips

Når man er en familie, er der tit meget tøj der skal udskiftes – især hvis vi snakker om små børn! Det er tit, at der ikke går meget mere end 1 år, før man nærmest skal ud og investere i en helt ny garderobe – for så har den mindste lige pludselig fået vokseværk, og så er alt tøjet for småt. 

Hvis vi lægger det sammen for en familie på 5, 2 voksne og 3 børn, så kan det hurtigt blive rigtig dyrt. Det er de færreste der har råd til at skifte tøjet ud alt for tit. Derfor er der også mange, der køber tøj som børnene vil “vokse ind i”. Problemer med dette kan dog være, at hvis børnene så IKKE vokser hurtigt, så sidder man fast med en masse tøj, der er 1-2 størrelser for store. Det tager plads, og det er irriterende at have tøj liggende, som ikke bliver brugt.

Køb tøjet på nettet – det er hurtigt og billigt

Man kan med fordel gå på jagt på nettet – man kan både spare tid, men også nemt spare penge. Rigtig mange webshops har nemlig tit tilbud. Ikke blot for tilbuddenes skyld, men det er også enormt nemt at sammenligne priser hurtigt på nettet, for man bare skal scrolle igennem fanerne, i stedet for at spankulere rundt mellem butikkerne.

Det er dog ikke kun til børnene, at dette tip gør sig gældende. Som mor eller far kan man også finde en masse lækkert tøj på tilbud. Hvorfor skulle mor ikke have lov til også at gå på nettet og købe  kjoler online? Eller far kan få sig et par nye skjorter, hvis der er et godt tilbud! Der er altid helt vildt mange gode muligheder, det gælder bare om at lede efter dem.

Genbrug tøjet

Rigtig mange bruger allerede dette trick, selvom det ikke altid er børnenes yndlings ide – genbrug tøjet, hvis i har flere børn! Hvis man står i den situation, at man har 2 drenge, så gem det tøj som den ældste vokser fra, og lad den yngste bruge det senere – det gælder selvfølgelig også piger.

Det behøver heller ikke være dine egne børn, du bytter tøj med. Har du måske en god ven/veninde, der har børn, der er ældre end dine egne, så udnyt det! Spar pengene, og spørg om du må få det næsten uslidte tøj, som ellers var røget ud eller til genbrug. 

Men husk at give en middag eller en kop kaffe i ny og næ som tak – det kan man komme langt på.

 

Se ikke altid billigt tøj som sparede penge

En ting man skal have i baghovedet, når man prøver at finde billigt tøj er, at det ikke altid er super høj kvalitet. Derfor kan det nogle gange være en gode ide, at lede efter noget kvalitetstøj. Hvis man skal købe nye t-shirts hver 6. måned, fordi de går i stykker hele tiden, så bliver det i længden dyrere, end hvis man køber en rigtig godt t-shirt, der måske endda kan holde i mange år.