Råd til en splittet familie – HUSK BØRNENE

Råd til en splittet familie – HUSK BØRNENE

I dagens Danmark bliver omkring halvdelen af alle ægtepar skilt. Det viser undersøgelser foretaget af Danmarks Statistik de seneste par år (46,51% i 2018, 46,71% i 2017 og over 50% i 2016!).

Det er derfor super vigtigt, at voksne mennesker ved, hvordan man kan splitte op bedst muligt, hvis man har børn. Mange gange ser man nemlig, at det går ud over børnenes psyke, og nogle gange medfører dette også fysiske problemer.

Vi ville gerne kaste lidt lys på emnet. Hvis vi hjælper blot 1 familie, er vi mere end tilfredse!

Hør børnenes mening

Det første, som vi skal komme ind på, er at man skal høre hvad børnene har at sige.

Som voksen har man altid en holdning om tingene – for man er jo voksen, så man ved bedst selv. Lige i dette tilfælde, skal man lære at holde bøtte, og lytte til sine børn. På den måde, kan man sikre sig, at skilsmissen bliver så “behagelig” som mulig for børnene.

Altid sørg for, at dine børn får lov til at få taletid. Selvom det måske ikke er i overensstemmelse med din holdning, så er det stadig en vigtig holdning!

Sæt jer sammen med børnene og forklar

Det virker måske åbenlyst, men når børnene skal have den lidt mindre glade nyhed, så er det vigtigt, at familien er samlet. Det giver både noget tryghed, over for de yngre, men det viser også, at mor og far stadig væk kan tale sammen. 

Hvis man derimod ikke kan opføre sig ordentligt over for hinanden, råber eller måske bare bliver væk, så kan det være svært for barnet, at forstå hvad der sker. 

Opfør jer pænt – især over for børnene

Som nævnt lige før, så opfør jer ordentligt. Ja, det kan være, at en af jer voksne har “fucket op”, men derfor er man stadig et voksent mennesker – og man burde kunne opføre sig ordentligt.

Mange gange ses det, at de to forældre begynder at skændes, råber ad hinanden eller stopper med at kommunikere ordentligt med hinanden. Dette går ud over børnene, da de vil høre, se og muligvis forstå hvad der sker.

Der vil også kunne ske det, at når de voksne i familien  begynder at opføre sig som børn, så vil der ikke være nogle voksne tilbage. Så må børnene tage sig af sig selv, fordi mor og far ikke kan finde ud af det.

Udover alt dette, så vil dårlig kommunikation sætte barnet i klemme. Det er som at blive mast mellem to store sten, som man ikke kan rykke, fordi begge parter har så stærke meninger, og som barn kan det være svært at skuffe, stå imod eller sige fra over for sine forældre.

SÅ HUSK BØRNENE!