Lær at lave dine egne smykker med dine børn

Har du nogensinde hørt om “lav selv smykker”. Det bliver også kaldet DIY smykkefremstilling, hvis det måske ringer en klokke. Det er blevet enormt populært over de seneste år, og det er der en grund til. Der er dukket flere smykkefremstillingsbutikker og webshops op hen over den seneste tid, hvilket også betyder at det er en hobby i opspring. Men hvad går det ud på?

 

Lav dine egne smykker fra bunden

DIY smykkefremstilling går egentlig bare ud på, at man laver sine egne smykker. Det lyder meget simpelt ikke? Det kan det også være – men det kan også være meget avanceret. Det bestemmer man helt selv! Det er det fede ved smykkefremstilling. Man bestemmer helt selv, hvilket slags smykke man vil lave, hvor avanceret det skal være og hvilken stil det skal være.

Det hele starter med at vælge nogle perler eller en snor som man godt kan lide. Derfra er det lidt ligesom lego. Man skal finde andre dele, som man synes passer til. Så mikser man dem egentlig bare sammen, og samler hele sættet. Det er en utroligt afslappende hobby, hvilket også er hvorfor det er blevet så populært.

Det er også en dejlig hobby, fordi det er en hobby uden aldersbegrænsning. Man kan lave sine egne smykker hvis man er helt lille (pas på at børn ikke sluger delene), eller hvis man er voksen. Det er nemlig også super hyggeligt, at lave det sammen med sin familie. En god ide er at lave familiearmbånd – det vil dine børn elske!

 

Find din personlige stil

Som nævnt før, så kan du helt selv bestemme stilen. Det er nemlig det smykkefremstilling går ud på. At man skal finde sin egen personlige stil. Det er også det der gør DIY smykker så seje – man får et helt unikt smykke ud af det, som ingen andre har. Det er ens helt eget.

 

Brug mange forskellige smykkedele

Man behøver ikke begrænse sig til en slags smykkedele. Der er nemlig hundredvis at vælge imellem! Du kan finde alverdens forskellige perler, charms, seed beads og meget mere! Men det er ikke kun perlerne og vedhængene man skal kigge på. Der er nemlig også mange forskellige slags snore, som man skal vælge imellem. Lav noget research, og find ud af hvad du synes bedst om. De fleste dele er også ret billige, så bestil gerne flere forskellige, og prøv at mixe og matche derhjemme. På den måde kan du lave det bedste smykke!

 

Husk at bestille den rigtige lås

Når man har fundet ud af, hvilke vedhæng man skal have på sit armbånd, halskæde eller øreringe, så skal man også finde noget at lukke det med. Nemlig en smykkelås. Husk derfor at finde en lås der passer, så det ikke sidder for kluntet. Hvis du har brug for hjælp til at finde den rigtige lås, så spørg dem der sælger dem. De ved som regel hvad der passer godt sammen, og hvilken lås der er nemme at åbne.